Mikrobeskeder – Den ufiltrerede adgang til dine medarbejderes inderste

Sidste gang handlede det om dine mikrobeskeder. Jeg valgte at sætte fokus på den kommunikation, du sender ganske ubevidst. Samtidig gav jeg dig et par råd til, hvordan du kan arbejde med din adfærd, så den støtter dig i at sende de gode beskeder. Jeg håber du har haft mulighed for at kigge lidt på dig selv og din adfærd. Måske har det åbnet dine øjne for, hvorfor du bliver opfattet som du gør. Og når du bliver bevidst om dig selv, har du muligheden for aktivt at tage stilling til, om din adfærd egentlig støtter dig i at nå dine mål.

Denne gang skal det handle om dine medarbejderes mikrobeskeder. For vi sender dem alle sammen. Hvad enten vi vil det eller ej. Så hvad kan du få ud af dine medarbejderes mikrobeskeder? De er jo bare små stykker af ufiltreret kommunikation, som medarbejderen ikke aktivt har taget stilling til. Så betyder de egentlig noget? Og kan du overhovedet bruge dem til noget som helst, når det ikke er tænkt igennem? For at forklare det, vil jeg først tage dig med bag om hvad der sker i vores hjerne, når informationer fra vores omgivelser rammer os. Og bare rolig, jeg gør det kort og enkelt. Så prøv at læs med, så dykker vi ind i vores styresystem.

Moderne hjerneforskning[1] har påvist, at vores krop konstant bombarderes med millioner af sanseindtryk. Din krop registrerer konstant alt fra temperatur og luftfugtighed til lys og baggrundsstøj. Men langt fra alt kommer forbi vores aktive bevidsthed. Hvis alt skulle forbi der, ville vi brænde sammen af overarbejde. Derfor sorterer vores hjerne i de signaler, som rammer os. Vores bevidsthed præsenteres derfor kun for en brøkdel af de informationer, der rammer os. Derfor arbejder vores hjerne altså med flere systemer. Systemer, der uafhængigt af hinanden kan påvirke vores adfærd. For eksempel kan vores alarmklokke, amygdala, overtage din adfærd, hvis dine omgivelser opleves farlige. Og amygdala reagerer på millisekunder, hvis ikke hurtigere. Og netop denne funktion har været med til at sikre menneskets overlevelse. For den har givet os evnen til lynhurtigt at tage kampen op, – eller flygte hvis truslen var for stor. Og vi behøver ikke lave en logisk analyse af denne form for trusler. Der reagerer vi bare. Og det er faktisk også det der sker, når vi bevæger os på den moderne kampplads – arbejdspladsen. Her sorterer hjernen stadigvæk i de impulser og informationer, der rammer os. Og vores hurtige ubevidste system når at reagere, inden vi kan sætte en ”passende grimasse”.

Netop på grund af vores finurlige hjerne, får vi altså muligheden for at aflæse mikrobeskederne. Så derfor skal du være på, når du som leder giver de nye budskaber, serverer dine ideer eller slår an til en forandringsproces. For det er i det allerførste møde med budskabet, at du får den skinbarlige sandhed fra dine medarbejdere. Det er her medarbejderens reaktion er umiddelbar og upåvirket af deres bevidste tankeproces. Det er her du ser, om du har dit team med dig. Men hvad kan du som leder bruge den ufiltrerede mikrobesked til? Hvorfor skal du overhovedet forsøge at aflæse den? Lad mig komme med et par eksempler.

For det første kan du se efter om mikrobeskederne passer sammen, med den udtalte modtagelse din besked får fra medarbejderne. Det er også det mange kalder for ”mixed signals”. For hvordan er passe medarbejderens kropssprog sammen med de ord, der kommer ud af munden? Og, hvor vendes der øjne, er det imødekommende øjne eller er de helt slukket? Armene og kropsholdningen er også vigtig her. Sidder medarbejderen i en åben stilling og virker modtagelig, er armene over kors eller sidder hun helt fremme på kanten af stolen og kan næsten ikke få nok? Og er alle mikrobeskeder kropssprog? Nej, langt fra. Der kan findes mange små hentydninger eller ønsker i vores sproglige kommunikation. Så ved at opfange de uoverensstemmelser, der gemmer sig i det dine medarbejdere siger og det de viser med mikrobeskederne, kan du opdage om du reelt har dine medarbejdere med.

I mikrobeskederne kan du også aflæse mange af teamets dynamikker. Hvilke alliancer har dine medarbejdere skabt med hinanden? Er der skjulte konflikter. Afbryder Hans altid Dorte, når det kommer til et bestemt emne eller siger Anne aldrig noget når Erik er med i lokalet? Alle disse eksempler er tydelige. Men de kan være langt mere subtile end det. Et flygtigt blik eller nik. En kort rysten på hovedet, hosten eller en der vender sig væk i få sekunder, kan være udtryk for de samme konflikter. Alene hvordan dine medarbejdere kommer ind i mødelokalet kan vise dig meget om deres interne forhold. Hvis du prøver at være den første i mødelokalet næste gang du holder et afdelingsmøde, så læg mærke til dine medarbejderes måde at komme ind i lokalet på. Scanner de hvor folk sidder, og ændrer de måske retning? Eller prøver de at indtage lokalet med en lidt larmende entré? Hvis de gør det, så prøv at bemærke om der er et mønster. Er der det, så har du helt sikkert et oplagt emne at tale med dem om, for at finde ud af hvad det egentlig handler om.

Jeg håber mit indlæg inspirerer dig til at se lidt nærmere på jeres mikrobeskeder i teamet og afdelingen. Der ligger så meget guld gemt i vores ubevidste kommunikation, at jeg håber du knækker koden til at aflæse den. For hvis du kan det, så har du adgang til at forstå dig selv og dine omgivelser på et nyt plan. For gennem den forståelse kan du gennem dit lederskab skabe følgeskab på nye og bedre måder.

Hvis du har erfaring med mikrobeskederne eller tanker om hvordan du kan bruge dem, så er du velkommen til at dele dine erfaringer i kommentarsporet her på bloggen.

[1] Prehn, Anette: Hjernesmart Ledelse, Peoples Press, 1. udgave, 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.